onsdag den 14. september 2011

Naturen der blev glemt

Vækst og velfærd har været valgkampens altoverskyggende temaer. Men ind til valgkampens sidste dage så det ud til, at de velfærdsydelser, vi får fra naturen, var glemt.

Ligesom rent drikkevand er ydelser som ren luft, fødevarer, biologiske materialer og ikke mindst livskvalitet i høj grad grundlaget for vores velfærd. Det er derfor på høje tide, at vi anerkender naturen som et redskab, der skaber værdi for samfundet og som en helt central brik i vældfærdsdebatten.

Landbruget er uden sammenligning det erhverv, som har de største konsekvenser for naturen. Danmark er i dag det mest intensivt dyrkede land i Europa - landbrugsjorden udgør 63 procent af Danmarks areal og 58 procent er under plov. Sprøjtegifte truer vores grundvand og drikkevand. Og selv om landbrugets udledning af kvælstof er halveret siden den første vandmiljøplan i 1987, er halvdelen af vores åer, to tredjedele af de danske søer og næsten alle fjorde og kystområder forsat overbelastede. Det intensive landbrug er ifølge DMU skyld i, at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed fortsætter og naturværdier forsvinder.

Derfor er vi også nødt til at bringe landbruget på banen – og diskutere, hvordan vi kan skabe et dansk landbrug, hvor gælden ikke bare vokser sig større og større, og hvor hensynet natur og miljø er en selvfølge.

Den regering, vi har haft gennem de sidste ti år, har ikke stillet de samme krav til det industrialiserede landbrug, som den gør til al anden industri. Det har efterladt en forarmet natur og et landbrug i den største krise nogensinde. Regeringen har forsøgt at holde hånden under det nødlidende erhverv blandt andet ved at liberalisere landbrugsloven, lette jordskatterne, udskyde pesticidafgifter og senest ved at lempe de vandplaner, som skulle have været implementeret for lang tid siden.

Men på trods en årlig landbrugsstøtte i milliardklassen er landbruget blevet dybt forgældet. Heltidslandmændene har siden 1995 syvdoblet deres gæld. Beskæftigelse og eksport er gået stærkt tilbage, og fejlslagne investeringer og udviklingsstrategier risikerer nu også at trække de små banker med sig i faldet, som vi for nylig så det med Fjordbank Mors.

Det er svært er at se, hvordan vi skal vende den negative spiral - både for naturen og landbruget, hvis vi bliver ved med at gøre det samme. Tiden er inde til at skifte spor og vælge et landbrug i balance med natur og miljø, en produktion baseret på høj kvalitet, , bæredygtighed og dyrevel¬færd - i stedet for fortsat at satse på masseproduktion af standardvarer, som andre kan lave lige så godt til en lavere pris.

Et grønnere Danmark efter valget
Jeg er ikke i tvivl om, hvad der skal til – nemlig en regering, der tør stille de samme tydelige krav til landbruget, som lød til den øvrige industri - for 40 år siden. Da princippet om, at forureneren betaler, blev indført i industrien, var første reaktion, at det var unfair konkurrence, men det blev hurtigt afløst af vilje til at få styr på forureningen. I dag arbejder de fleste danske virksomheder seriøst med løsninger påbæredyg-tighed samt miljø- og energiproblemer. Industrien beskriver, at det har givet markedsfordele globalt. Præcis det samme kan ske for landbruget.

Danmarks Naturfredningsforening har peget på varige løsninger: Lav en samlet overordnet naturplan, der giver naturen den nødvendige plads og sammenhæng, der mangler i dag. Tag først de lavtliggende jorder ud af dyrkning og læg resten af landbruget om til økologi. Det er der både natur, rent drikkevand, beskæftigelse, vækst og velfærd i.

Går det, som partierne lover i deres valgtaler, kan vi se frem til et grønnere Danmark. En rundspørge, som DN har foretaget, viser, at stort set samtlige partier er villige til at give naturen et løft. Blandt andet mere sammenhængende natur og mere skov. Det ser endog ud til, at der kan skabes grønne flertal på tværs af Folketinget på nogle væsentligste indsatser. For eksempel lægger Venstre og Konservative sig nu på linje med Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de Radikale, og lover, at der skal laves en samlet national naturplan - præcist som DN har efterspurgt i flere år, men som ikke er blevet til noget under VK regeringen. Det er positive takter. Danmarks Naturfredningsforening vil holde partierne fast på deres løfter.
Læs mere om DN på www.dn.dk