torsdag den 20. september 2012

Fup og fakta om vandplaner

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Akkurat disse måneder sker der mere på natur og miljøfronten, end jeg reelt har oplevet i mange år. Der er en Natur og Landbrugskommissionen og der en Naturplan Danmark på vej. Vand og naturplanerne er kommet i arbejde og EU er på vej med den første statusrapport om, hvor langt de forskellige EU lande er med at implementere vandmiljøplanerne, mens arbejdet med næste generations vandplaner er sat i gang.

Og så var der mandagens faktahøring om vandmiljøplanerne. Den foregik i Landstingssalen på Christiansborg og fremmødet var massivt. Formålet med høringen var at belyse grundlaget for og implementeringen af EU's vandrammedirektiv. Men selvom høringen skulle give os alle konkrete svar en gang for alle, fik vi tilsyneladende alligevel noget forskelligt med hjem.

Jeg konkluderer høringen derhen, at mens der desværre er vidt forskellige opfattelser af opgavens størrelse, så er der dog tilsyneladende enighed om en række af virkemidlerne. Der er således blandt andet bred konsensus om, at der fremadrettet skal ske en mere målrettet indsats langs vandløbene.

Når det så alligevel rumler med spørgsmål om, hvorfor det er landbruget, der skal yde en særlig indsats, syntes jeg, at høringen gav et klart svar. Peter Gammelgaard, kontorchef i EU Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø, slog fast, at Danmarks udfordring først og fremmest ligger i landbrugets virkninger på miljøet. Nøgternt redegjorde han for, at Danmark er blandt de lande, der har den højeste andel af sit areal anvendt til landbrug, med intensivt landbrug og høj husdyrintensitet. Samtidig har Danmark mange vandområder med lavt vandskifte, hvilket alt andet lige kræver en ekstra indsats, fastslog Peter Gammelgaard.

Og så blev det slået fast, at de forkætrede randzoner er og bliver det mest effektive virkemiddel, vi har til rådighed i for hold til at reducere forureningen af kvælstof, sprøjtegifte og fosfor til vores vandmiljø. At deres forhistorie måske er uskøn, er en anden sag, men hvis alle skulle drage en lære af balladen kunne det jo være at udvise rettidig omhu fremover. Med andre ord: Nu gælder det også for landbruget om at få indflydelse på egen fremtid. Det er ikke længere nok at råbe nej!

En række fremtrædende politikere, der i øvrigt selv har været med til at vedtage indsatsen, har efter mandagens faktahøring erklæret, at vi er nødt til at udskyde vandmiljøindsatsen fordi, der mangler viden på området. Men disse politikere, Henrik Høegh, Erling Bonnesen, Villum Christensen, Benedikte Kiær mfl. må have blundet i timen, eftersom Peter Gammelgaard fuldtonet slog fast, at EU Kommissionen ikke anerkender, at et medlemsland bruger undtagelsesbestemmelserne i direktivet med henvisning til, at der mangler viden. Den går ikke.

Men derudover er jeg da enig med de pågældende politikere i, at vi selvfølgelig skal styrke vores overvågning af natur og miljø - både for naturen og miljøets egen skyld, men også for at blive langt bedre fremadrettet til at målrette vores indsatser, så også borgerne får maksimal natur for deres skattekroner.