fredag den 11. oktober 2013

Regeringen har glemt naturen

De senere måneder har frustrationen bredt sig blandt os grønne organisationer. Vi mener bestemt, at der fremdrift i regeringen, men det er som om, at den ikke ser, at naturen er nødt til at have sin egen dagsorden – at naturen fortjener bedre og kræver mere og ikke blot kan være et halepåhæng til andre politikker.

For tag nu ikke fejl. Vi er glade for randzoner, energiaftale, ressourcestrategi, klimakatalog og om hundrede år, bliver de glade for, at der blev etableret nye skove. Sandheden er bare, at ingen af disse tiltag betyder en døjt for hverken den sortplettede blåfugl eller hasselmusen, den store kobbersneppen eller kirkeuglen eller de 1831 andre danske arter, der lige nu er truede i Danmark og det flytter heller ikke ved, at naturarealet i Danmark kun er i beskeden vækst.

Arter uddør - naturen forsvinder
På den måde er denne regering er i fare for at indskrive sig i rækken af regeringer, der passivt ser på, at arter uddør og naturen forsvinder. Solide veldokumenterede anbefalinger til, hvordan nedturen i naturen kan vendes, ligger ubrugte i skuffen.

Det sker, selvom regeringen lovede os en ambitiøs naturpolitik. Men på trods af, at naturen er i frit fald, er lovkataloger, finanslovsforslag og landsplanredegørelser blottede for konkrete naturpolitiske tiltag. Og her - to år efter regeringen tiltrådte, er realiteten den, at stort set ikke en fugl, en fisk eller en frø har fået det bedre.

Vi efterlyser en stærk naturvision
Vi minder derfor om løftet om en ambitiøs naturpolitik i regeringsgrundlaget fra 2011.

”Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både hverdag og ferier, er og bør være en central del af Danmarks værdi- og velfærdspolitik. Alene af den grund vil regeringen give en ambitiøs naturpolitik høj prioritet,” lyder det - i øvrigt i overensstemmelse med de respektive partiers partipolitiske programmer.

Tag nu ikke fejl. Vi er glade for randzoner, energiaftale, ressourcestrategi, klimakatalog og om hundrede år, bliver de glade for, at der blev etableret nye skove. Sandheden er bare, at ingen af disse tiltag betyder en døjt for hverken den sortplettede blåfugl eller hasselmusen, den store kobbersneppen eller kirkeuglen eller de 1831 andre danske arter, der lige nu er truede i Danmark og det flytter heller ikke ved, at naturarealet i Danmark kun er i beskeden vækst.

Løsningerne findes - handling mangler
Ikke alene fylder landbruget meget, men samtidigt dyrkes landbrugsarealet hårdere end i noget andet europæisk land. Derudover inddrages hver eneste dag fire hektar svarende til otte fodboldbaner af vores 4,3 millioner hektar store landareal til infrastruktur og by udvikling og Danmark er desuden et af Europas mest fragmenterede lande.

Det koster på naturkvaliteten. Det er 13 år siden Wilhjelmudvalget – ledet af en tidligere konservativ industriminister – kom med den til dato mest præcise analyse af naturens problemer: ”Kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet har ikke tidligere været så ringe” hed det i sammenfatningen. Af udvalgets anbefalinger har skiftende regeringer alene leveret 3 nationalparker, med stærke forsikringer til lodsejerne om at de ikke ville medføre nogen ændringer.

Men skal der være plads til engblommen, viben og sanglærken, må vi nu til at tage vågne beslutninger om, hvordan vi bruger vores land. Vi skal have en stærk plan for den danske natur med entydige politiske målsætninger for naturens kvalitet og udvikling – en plan, der indeholder tidsfrister og fastlægger ansvaret for hvem, der skal gøre hvad, hvornår. Sådan en plan er også længe efterspurgt af OECD (1999 og 2008), Det Miljøøkonomiske Råd (2008) og Teknologirådet (2010) og landets fremmeste forskere.

En samlet plan for naturen
Regeringen ved det jo godt, fremgår det af regeringsgrundlaget. Her bebudes nemlig en Naturplan Danmark, der bebuder, at der skabes mere natur og at Danmark skal sikres som et varieret, spændende og attraktivt land med en rig natur med sammenhængende naturområder og et rent miljø, også til havs.

Alligevel er der ikke antydning af hjælp at hente for den truede Kejserkåbe eller de 56 procent øvrige udrydnings-truede danske dagsommerfugle i hverken finanslovsforslag eller forslaget til landsplanredegørelse.

En samlet plan for Danmarks natur var ellers en af de 44 anbefalinger, regeringens Natur og Landbrugskommissionen kom med i foråret. En anden af anbefalingerne lyder på, at der hurtigst muligt skal etableres en naturfond, der skal understøtte realiseringen af Naturplan Danmark.

En national naturfond 
En national naturfond vil i den grad kickstarte den grønne omstilling af en nødlidende natur i Europas hårdest opdyrkede land. Fonden skal blandt andet hjælpe med at opkøbe landbrugsjorder, der ikke nødvendigvis har stor værdi for landmanden, men som er arealer, der er særligt værdifulde i kampen for at skabe den sammenhæng og give den plads, som er nogle af de allervigtigste forudsætninger for at få naturen tilbage på fode. Her får naturen førsteprioritet og kan ikke – som i dag – blot betragtes som en form for arealreserve, der kan handles med.

Der er massiv opbakning til en national naturfond og blandt andre Willum og Velux fondene bød generøst ind: Værsgo’ – her er en check – men I kan først indløse den, når I selv har lagt ligeså mange penge i kassen.

Staten skal altså gå forrest og anbefalingen lyder på, et årligt beløb på 300 millioner kroner – eller prisen for et par poser Matador Mix per borger om året eller prisen for at anlægge tre kilometer motorvej.
Alligevel er der i finanslovsforslaget for 2014 ikke øremærket en krone til arbejdet med at oprette en national naturfond.

Pas på den beskyttede natur
Et tredje tiltag, regeringen hurtigt kan sætte på den naturpolitiske dagsorden, handler om den nære natur, vi bruger, når hunden skal luftes, der skal løbes en tur eller der skal trækkes frisk luft. Enge, overdrev, moser og småsøer – kaldet §3 natur - er sådan set beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, men i praksis flyttes den rundt og behandles alt efter om kornprisen, gør det tjenligt at opdyrke den. Det kan en håret høgeurt eller en tjærenellikke ikke leve med.

Heldigvis er der også her en god løsning, der sådan set kan gennemføres allerede i morgen. Fremadrettet kan regeringen nemlig sikre, at §3 naturen ikke længere sprøjtes og gødes og udpegningen gøres mere bindende. De indsatser bakkes også op af Natur og Landbrugskommissionen.

En rig natur er velfærd
Det er to år siden regeringen fik magten og de gode løsningerne. Der er nu gået et halvt år, uden politikerne lagt an til at gøre brug af den seneste kommissions gode forslag. Det eneste, vi hører, er, at vækst og arbejdspladser står over alt andet, og tilkendegivelser af  hvor meget, regeringen vil gøre for at redde dansk landbrug. Den retorik bekymrer os. Politikerne glemmer, at en rig natur, rent drikkevand og et sundt miljø er hele forudsætningen for vores liv og velfærd. Natur og miljø er ikke noget, man lige fikser, når man har taget hånd om finanskrise og arbejdsløshed.

Vi forlanger handling, så vi ikke bare giver en fattig brændenældenatur videre til vores børn, men faktisk efterlader naturen rig og mangfoldig – akkurat som vi fik den.