onsdag den 13. marts 2013

EU kan ikke – kan Danmark?

I Danmark vil vi så gerne være verdensmestre i (næsten) det hele, og det er en flot ambition. Et af de verdensmesterskaber, vi faktisk allerede har, koster imidlertid dyrt på andre konti. Som verdens mest gennempløjede land mister vi natur og landskaber med stor hast.

Men tabet af harer, drikkevandsboringer, storke, bier, sommerfugle eller istidslandskaber og moser har nu ikke foranlediget nogen til at råbe STOP og ytre politisk ønske om, at nu skal Danmark være have et verdensmesterskab i rig og mangfoldig natur.

Faktisk tages den danske naturpolitik ikke mere alvorligt end at der konstant lovliggøres en ulovlig opført bygning i et særligt bevaringsværdigt landskab, planlægges en motorvej i et fredet område eller lovliggøres en opdyrkning af et beskyttet naturområde. Politiske tilladelser, overtrædelser og dispensationer er således hverdagskost, når der gælder naturpolitiken.

Det sker selvom alle er enige om, at naturen – den kan vi ikke leve uden!

Som det er i dag, er det på mange måder reelt i landbrugspolitikken, vi skal skimte efter hvilke muligheder, der for alvor kan være for naturen. Og netop derfor er det en sand gyser, der netop nu udspiller sig i Bruxelles, hvor 400 milliarder kroner er til forhandling – en forhandling, der reelt står på, hvor grønne Europas landmænd skal være fremover. Sagt med andre ord: hvor meget skal vi beskytte og sikre naturen fremover.

Støtten i sin nuværende form har været med til at udvikle en højintensiv landbrugsproduktion først i Vesteuropa og nu også i Østeuropa med store omkostninger for naturen. Landskaberne er forandret, og samtidig med introduktionen af landbrugsstøtten i de 10 ”nye” EU-lande er f.eks. fuglebestandene gået drastisk tilbage.

Det er i den virkelighed, Danmarks Naturfredningsforening sammen med andre grønne organisationer over hele Europa presser på for, at de mange skattekroner bruges på at sikre vores fælles naturressourcer bedst muligt. Og det sker nu engang kun ved, at landmændene får en række konkrete krav, de skal leve op til, for at få støtte til deres arealer.

Vi står ikke alene. I en Eurobarometer-måling mener 69 procent af danskerne, at landbrugsstøtten skal målrettes til at beskytte miljøet i EU.

Men borgerne står overfor en særdeles magtfuld landbrugslobby, der ønsker at fortsætte som altid. Og de europæiske politikere synes tættere på lobbyisterne end på befolkningerne. Derfor tyder alt på, at EU’s landbrugsstøtte vil fortsætte uforandret – med tab af naturværdier til følge – også i Danmark.

Men siden de danske politikere – herunder også de danske europaparlamentarikere - faktisk har kæmpet bravt for en grøn omlægning af EU støtten, så vil vi nu opfordre dem til at gå enegang.

Lad beskyttelsen og sikringen af vores egne natur og miljøressourcer blive en del af den bebudede ”grønne omstilling”. Der er arbejdspladser i at pleje overdrevet, genoprette mosen, sikre drikkevandet og overvåge arterne. Der er penge i kvalitetsvarer fra grønne landbrug, der har sprøjtefrie madvarer og dyrevelfærd som adelsmærke. Ja – der er flere penge at hente i sikring af naturressourcerne end i at rydde op efter skaderne fra en  landbrugsindustri, der paradoksalt nok i sin nuværende skikkelse ikke har det som en del af sin præmis at sikre den natur, som landbruget reelt selv lever af.

Derfor kære politikere – find modet, sigt efter det bedste - ja – gør Danmark verdensmestre i rig og mangfoldig natur.