Her oplever vi nemlig, at interessen for at få naturen op under neglene er voksende. Tidligere asfaltørkener er begyndt at blomstre, mens stadigt flere køber byhonning nede om hjørnet. For naturen er ikke længere forbeholdt det åbne land. Vi oplever derimod, at det voksende antal danskere, der flytter til byerne, i stigende grad tager naturen med.
Vi skaber grønne kvarterer
Inde mellem de snorlige gaders karreer er det således begyndt at summe af liv. I Odense, i Aarhus og i København, for at nævne nogle byer, har initiativrige borgere sat bistader op, og alene i København arbejder i skrivende stund flere end otte millioner bier på at indsamle honning til byens borgere. Interessen for initiativet, der hedder ”ByBi” er stor og selvfølgelig støttet af os i Danmarks Naturfredningsforening. Private, kommuner, virksomheder og boligselskaber vil også være med, og antallet af bier alene i København er firedoblet på bare tre år.
Og det er ikke kun bierne, der arbejder. Faktisk vælger stadigt flere danskere at være med til at skabe grønne kvarterer der, hvor de bor. På Vesterbro i København har en flok beboere i starten af denne måned overtaget en række bede, og så er der ellers blevet plantet blomster. I Aarhus har de lokale fra Danmarks Naturfredningsforening fået kommunen med på idéen om at skabe et nyt stenrev umiddelbart i forbindelse med havnen for at trække fisk, sæler og marsvin tæt ind til byen. Og der er ingen tvivl om, at det også vil trække aarhusianere og turister til. For hvem vil ikke gerne opleve dyrelivet fra kajen eller med snorkel og maske?
Træer i byen opsamler regnvand
På den vis er der kommet et ønske om at have naturen tæt på boligblokken eller byhuset. Selvfølgelig er der nogle, der synes fuglene synger for højt, eller at det gamle træ skygger for meget. Men derudover er bevægelsen mod mere natur i byerne rigtig fornuftig at understøtte – også set med de samfundsøkonomiske briller på.
Tag nu bare træerne i byerne som eksempel. De er med til at optage den stadigt større mængde regnvand, klimaforandringerne giver, og som asfalt og fliser i byen ikke kan absorbere. Træerne bidrager til et bedre byklima ved at skabe læ, og de nedsætter temperaturen ved fordampning. Bladene optager CO2 og fanger partikler fra luften, der fjernes og komposteres, når de falder af i efteråret. Og så er bytræer med til at bløde den sort-asfalterede by op med grønt løv og et egern eller et fuglefløjt.
Det har vi danskere fået øjnene op for, viser en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (i dag DCE) fra 2011. Her siger flere end 88 procent af de adspurgte, at de er helt eller delvist enige i, at "vi skal beskytte naturens mangfoldighed, også i byen."
Bynatur er ikke kun for de største byer
Så udbygningen af bynatur lægger danskerne på hjertet, og det grønne hører ikke kun de største byer til, men også borgerne i for eksempel Hillerød, Helsingør eller Frederikssund vil få stor gavn af at gå ind i arbejdet for en stadig grønnere byudvikling. For ikke bare nyder vi, at byen blomstrer og summer af liv, men vi oplever også, at for eksempel grønne kiler og grønne tage giver god mening i forhold til at holde byen kølig i sommerheden og fri for vandmasser under skybrud. Det er med til at give os nærhed til og respekt for naturen, og ved at trække naturen ind i byerne lettes vejen ud i den lidt vildere natur, når man søger stilhed eller store naturoplevelser.
Så god bynatur er en ren vindersag for alle: For borgerne, for bierne, for blomsterne og for naturen som et hele.
Opslag
