mandag den 22. juli 2013

Den fredløse ræv

En dejlig forårsaften løb jeg en tur i skoven hen under aften. Ikke den sædvanlige tur men ind gennem et spor omgivet af et hvidt tæppe af anemoner, lysegrønne nyudsprungne bøge og med sangdrossel og solsort i baggrunden.

Det er sådan en forårsdag, hvor naturen viser sig fra sin bedste side. Pludselig så jeg ud af øjenkrogen et lille gråt dyr pile af sted. Min første tanke var at det var et gråt egern men den skulle ikke være på Sydfyn.

Jeg stoppede op og kikkede lige ind i øjnene på en lille rævehvalp, der pilede af sted det bedste den havde lært - halen med den hvide spids stod som en antenne lige op i luften. Af sted gik det mod den væltede granrod, hvor rævegraven var.

Jeg stod stille og håbede, at den ville komme op ad graven igen. Heldigvis var hvalpen lige så nysgerrig, som jeg, så den kom op flere gange for at se, hvem jeg dog var.

Min sidste tanke, da solen gik ned og jeg rejste mig for at gå hjem, var: Nyd nu livet - små rævehvalpe - for om føje dage er I jaget vildt. Eller slet og ret døde af sult og tørst.

For en ting er jagttid end anden bekæmpelse uden for jagttiden.

Ræve må i dag jages fra 1. september til 31. januar. Desuden må rævehvalpe uden for rævegrave reguleres i perioden 1. juni til 31. august. Men de må desuden bekæmpes uden for jagttiden.

Når nogen regulerer ræv uden for jagttiden, sker det ifølge Bekendtgørelse om Vildtskader.
Her har man tilladelse til at regulere - det vil sige aflive vildtlevende dyr, hvis de gør omfattende skade på husdyr og hvis der ikke kan findes anden tilfredsstillende løsning. Således må man f.eks. skyde ræve, kaniner, harer, vildsvin, hjortevildt og flere mårdyr. Ifølge lovgivningen er det helt op til den enkelte lodsejer selv at vurdere om det er berettiget at regulere vildtlevende pattedyr – også i yngletiden. Hvorimod man skal have myndighedernes tilladelse til at regulere fugle.

Jeg mener det er helt urimeligt og utidssvarende – det minder jo om wild west - at lodsejere frit kan skyde vildtlevende pattedyr, hvis de føler sig generet af dem.

Heldigvis er jeg langt fra alene om at kære sig om, hvordan vi behandler vores natur og vores vilde dyr. DN har sammen med Dyrenes Beskyttelse initiativ til at vi får revurderet vores opfattelse af, hvornår man i Danmark må skyde vilde dyr.

Ræveungerne er nemlig langt fra de eneste, der risikerer, at deres mor bliver skudt, selvom hun har hvalpe i rævegraven. Også hjorte, mårdyr, harer og kaniner kan skydes uagtet, de har små afhængige unger i baglandet. Ræveungerne må jages, straks de stikker snuden udenfor rævegraven.

Før miljøministeren overhovedet har nået at få svaret på henvendelsen fra Dyrenes Beskyttelse og DN har nu stort set samtlige partier fra højre til venstre i Folketinget tilkendegivet, at det selvfølgeligt er uacceptabelt at dyreunger må overlades til at dø af sult og tørst.

Nu ser jeg frem til, at politikerne står ved deres ord, når vi skal se på jagttider og regler for regulering til efteråret.

Men det, at vi i det hele taget står i den situation, kalder på eftertanke. Jeg efterlyser øget tolerance hos lodsejere overfor arter, der er hjemmehørende i den danske natur. Regulering uden for jagtsæsonen skal være undtagelsen og må kun ske med myndighedernes tilladelse. Der skal være tungtvejende grunde til at regulere i dyrs yngletid. Andet kan vi ikke være bekendt.